SPÆNDENDE OG SPRÆNGFYLDT KUNSTGALLERI

Kunst i en kovending

Jensens Bøfhus og restaurantkædens shitstorm på de sociale medier samt efterfølgende krise IRL, er vist kendt af de fleste. Aktuelt forsøger Jensens Bøfhus sig med en rebranding, der blandt andet omfatter et nyt logo, nyt madkoncept og nye back-to-basic toner i markedsføringen. Men det stopper ikke der.

Der har altid været super fin kunst på væggene i Jensens Bøfhus, herunder endda udført af internationale anerkendte kunstnere og udvalgt af en ansat kurator. Kunsten har dog aldrig været konceptuelt i tråd med stederne og ganske få af de spisende gæster, har egenligt fået øje på mesterværkerne. Måske helt banalt fordi kunstkendere aldrig har været en del af restauranternes målgruppe.

Op til den nye Jensens Bøfhus profil, blev jeg hyret ind af hovedkontoret i Odense. Opgaven var ud fra givne og egne ideer, at skabe helt nye værker til alle restauranterne og som set alle havde kødkvæget som et fælle omdrejningspunkt. Det var en fantastisk udfordring og jeg håber selvfølgelig, at Jensens Bøfhus nu får held med kovendingen og rigtig mange derfor også får set mine billeder.

Om tiden dog i virkeligheden allerede er løbet fra Jensens Bøfhus vides i skrivende stund af gode grunde dog ikke og man kan kun frygte det værste. Måske burde man - i min optik - i virkeligheden have skabt en helt ny identitet (inklusive et helt andet navn) og udnyttet at de mere end 40 restaurantlokationer fysisk allerede var der - altså så en helt ny jomfruelig kæde da var blevet en realitet fra dag et og kunne starte på en frisk.

Hvem ved? Pøj, pøj herfra!